November 23rd, 2011




Nu har jeg efterhånden boet i min lejlighed i 2 måneder og tænkte, at det var på tide at vise jer lidt mere af den.
Det er somt sagt kun en 1-værelses, som jeg er flyttet i. Så det viste rum er min stue/soveværelse. Jeg havde lidt forbehold i starten over ikke at have et separat at soveværelse, men det er heldigvis gået over al forventning og jeg er rigtig glad for at bo her.
Jeg har stadig små projekter i gang i resten af lejligheden, så der går lidt tid, før der kommer billeder af de andre rum.
Posted in Bolig | 5 Comments »
November 22nd, 2011

Den 2. december skal jeg til julefrokost med alle pigerne, hvor dresscoden er “Glimmer”. Jeg havde lidt overvejet at genbruge en af mine kjoler fra sidste år, fordi jeg faktisk ikke har fået dem brugt siden sidste julefrokost sæson, men dem er der ikke meget glimmer over. Så hvis en af dem skulle i brug, så må jeg få mig noget glimmer accessories og efter at have surfet på nettet, ser det ud til, at der er rigeligt at få fat i.
Ellers er jeg lidt lun på de diverse palietnederdele, som man kan få – de er bare så dyre! Den viste på billedet er fra 2nd Day og koster 1300 kr….
Har I styr på jeres julefrokost outfits eller har I nogle idéer til, hvad jeg skal have på?
Posted in Accessories, Inspiration | 3 Comments »
November 22nd, 2011

40% rabat på ALT hos ELF… Brug koden LIKE275K ved din bestilling – tilbuddet varer frem til onsdag d. 23. november, Kl. 10:00!
Go, go, go
Posted in Har du hørt? | No Comments »
November 22nd, 2011

En veninde spurgte mig her til aften, om jeg ville med en tur til Ikea i den nærmeste fremtid – og sådan en chance lader man ikke gå fra sig.
Jeg har dog surfet hjemmesiden tynd nu og kan kun komme frem til de her 3 ting, som jeg gerne ville have… Men vi alle kender vi Ikea, man ender altid med at blive revet med og kommer hjem med meget mere end planlagt!
Posted in Bolig | 2 Comments »
November 20th, 2011



… Eller et photoshoot er vel så meget sagt, men sagen er den, at en veninde og jeg var ude at lege med et kamera i dag. Jeg tror, at vi fik taget over 150 billeder, fordi jeg godt kunne tænke mig at bruge et billede til en ny header.
Jeg tror, at jeg er kommet frem til det billede, som jeg vil bruge – så derfor kan I godt lige se nogle af de andre
Håber, at I har haft en god søndag…
Posted in Dagens tøj | 3 Comments »
November 20th, 2011

Amen, er der nogen der kan fortælle mig hvorfor, at den her nederdel skal koste 700 kr….?
Jeg synes, at den ville være rigtig festlig til den tid, som vi går i møde – men til den pris og med risiko for, at den ikke bliver brugt mere end en enkelt gang…. Not gonna happen, øv!
Posted in I kikkerten | 2 Comments »
November 19th, 2011

Jeg har slet ikke fortalt, at jeg for nylig var heldig at vinde en konkurrence hos Trine på blog-land. Blogkonkurrencer er bare det bedste!
Anyway, så fik jeg købt to hyacinter i går til de Holmegaard vaser, som jeg vandt og fandt plads til dem i min entré. Så nu er det bare om at vente på, at de springer ud, så den dejlige blomsterduft snart breder sig i mit hjem.
Posted in Bolig | No Comments »
November 18th, 2011

Min søde Mutti har de sidste par uger brugt tiden på at strikke dette tørklæde til mig. Så nu kan vinteren bare komme an
Hvad synes I om farven?
Posted in Accessories | 6 Comments »
November 18th, 2011

Nu har jeg efterhånden været i gang med DDV i 7 uger og jeg har tit nævnt det her på bloggen og for nylig var der en læser, som spurgte, hvad det DDV var.
Så her kommer lige en hurtig forklaring. DDV står for De Danske Vægtkonsulenter og den første dag jeg begyndte fik jeg forklarede deres principper og hvordan jeg skulle spise. Nu går jeg så dernede hver torsdag, hvor jeg bliver vejet og efterfølgende er til et møde.
Der er noget bestemt, som jeg skal spise til morgenmad, middagsmad og aftensmad. Et typisk morgenmåltid består fx af 30 g. havregryn, 30 g. brød og et stykke frugt, mens frokost og aftensmaden består grundlæggende af kød og en masse grønssager.
Jeg synes, at det er overraskende nemt at overholde og jeg føler mig aldrig sulten – men det er selvfølgelig meningen at man ikke må spise slik og drikke alkohol – og det har jeg til gengæld svært ved at overholde og derfor er mit vægttab gået lidt langsomt.
Men i går da jeg blev vejet, røg jeg op på at have tabt 4,3 kg og det føles virkelig, virkelig godt.
Posted in Uncategorized | 2 Comments »
November 17th, 2011

På mandag starter min allerførste praktik som pædagog og se lige, hvad jeg modtog med posten i dag…. En masse skønne tegninger fra børnene fra min stue og et brev om, at de glædede sig til jeg starter på mandag.
Den glæde jeg følte, da jeg åbnede brevet bekræfter mig så meget i, at jeg har taget det rette valg med hensyn til at læse til pædagog.
Posted in ♥ Senette | 5 Comments »
November 16th, 2011


I mangel på outfits-post kiggede jeg mine gamle indlæg igennem og for præcis 1 år siden havde jeg fint pandehår og var iført en dejlig hesteskjorte.
Pandehår er min “vinterfrisure” og jeg fik det faktisk klippet for 1 måned siden, frisøren gjorde bare et eller andet galt, så det så helt forkert ud, så nu venter jeg på, at det skal vokse lidt ud igen og så vil jeg lade en anden frisør forsøge. Kryds fingre for at det lykkes.
Posted in Dagens tøj | No Comments »
November 16th, 2011

I weekenden var jeg forbi Ørnen i Esbjerg og her så jeg, at mine yndlings støvler var sat ned til kun 400 kr! Så jeg vil blot give tippet videre, hvis nogen af jer står og mangler et par fantastiske støvler, som kan bruges til både hverdag og fest.
Ørnen er i kæde med Venini og Jette Riis butikkerne, så der er en god chance for, at I også kan finde støvlerne på tilbud der.
Posted in Har du hørt? | 2 Comments »
November 15th, 2011

Når man bor alene og skal lave mad til sig selv hver dag, så er motivationen bare ikke til det store – og i dag var ingen undtagelse.
Derfor stod menu på noget så simpelt som råkost og fiskedeller. For at pifte det lidt op var æblerne dog udskiftet med ananas i stedet og jeg havde brugt saften herfra frem for det sædvanlige citronsaft. Sundt skal det være, når man går hos DDV..
Men jeg kunne godt bruge lidt inspiration til nogle nye retter, så hvis I har nogle forslag til nogle sunde, nemme og billige aftensmåltid, så sig frem
Posted in Mad! | 3 Comments »
November 15th, 2011

I dag havde jeg lyst til lidt farver og derfor kom min nye cardigan fra Primark på. Den var et sandt kup til kun knap 100 kr!
Og så tror jeg vidst også, at det var på tide med et “dagens”, det sidste jeg postede var i februar…. ups
Hvis der er stemning for flere outfit post, så skal jeg nok forsøge at blive bedre til det
Posted in Dagens tøj | 4 Comments »